Ler er et fantastisk materiale, som giver mulighed for en keramisk mangfoldighed. Det er ikke kun skulpturelle ting i en eller anden akademisk disciplin der tæller. Gode gedigne potter - Det er ikke så ring' endda. Så får man ydmygheden overfor dette gamle håndværk, som er en af kulturbærerne i vores samfund.

Pottemagerens fagudtryk

Kløse op	Er at slå ler op - ælte leret ud i kløse.
Kløs	Er den æltede lerklump, som man anvender til at dreje af.
Fodstikker	Er en lille træpind, eller skinne snittet i profil, således at pottemageren kan stikke en fod af, på den nylavede krukke, inden drejeskiven stoppes.
Stikke af	Den metode man bruger for at forme fodstykket på den nydrejede krukke.
Elefantøresvamp	Svampen har form som et elefantøre og fiskes op fra Middelhavet. På grund af dens bløde og fine overflade og fordi den kan rumme meget vand, har det altid været pottemagerens foretrukne svamp til frihåndsdrejning.
Stikmål	Måleværktøj der anvendes på drejeskiven til at måle højde og bredde på en nydrejet genstand.
Vandpotte	Uundværlig ved drejeskiven, til at dyppe fingrene i og skylle svampen.
Centrering	Er at anbringe lerkløse eller potte, der skal afdrejes (beløves) lige på skivehovedet, mens skiven er i gang.
Slikker/smat	Fabrikeres af pottemageren, når man sidder og drejer, ved at dyppe sine fingre i vandpotten. Til sidst vil spanden være fuld af opslemmet ler-slikker.
Dese	Udtryk for et stigeformet reolsystem, der på værkstedet anvendes til at sætte potbrædder med drejetøj til tørring på.
Bærebræt/Potbræt	Er det bræt potterne står på, efter de er drejet eller støbt.
Fadske	Er en bred træspartel, der bruges til at løfte nydrejet fladtøj af skivehovedet med.
Dublering	Er for at fladtøj (skåle og tallerkner) ikke skal blive skæve under tørringen. De lægges sammen to og to, kant mod kant, helst lige inden helt læderhårde stadie.
Endevende	For at krukker og kander ikke skal stå og tørre i kanten før end i bunden, vendes de med bunden i vejret, på et tidligt tidspunkt.
Beløve/høvle/ pudse af	Er at afdreje sine potter. Skære/høvle evt. overskydende ler af, udvendig i bunden af potten. Slutte af med svampen.
Stydsel/beløvebøs'	Er en ring af læderhårdt ler, eller gibs - til at afdreje sine potter på.
Hankling/hækling	Påsætning af hanke og øre.
Garnering	Samling af læderhårde lervare, f.eks påsætning af tud på potte.
Glitte	Inden lerkaret er helt tørt, bliver dens overflade gnedet med en glat sten. Det giver en blank og glat overflade. Teknikken kendes fra jydepotters blanke dekoration.
Hemmerbort	Er en bort på et fad, bestående af små prikker lavet med en hemmerpind. Den holdes løst i hånden, så den hopper på kanten rundt på fadet, når drejeskiven sættes i fart.
Knækle	Er et mønster af lodrette riller lavet med drejeskinnen, inden den nydrejede krukke tages af skiven. Et mønster der tit ses på de gamle syltekrukker.
Begitning	Den læderhårde lerpotte overhældes, eller dyppes i en tyndflydende lerslikker f.eks pibeler.
Pibeler	Er en hvid lertype, der bruges til at begitte med. Det blev også anvendt til støbning af kridtpiber - Deraf navnet.
Forgløder/skryd/skrø brand	Er første brænding. De rå tørrede potter brændes for at renbrænde leret og for at give dem styrke til glasering ved ca. 900 grader.
Skærv	Er væggen i en potte af ubrændt eller brændt ler.
Blank brand	Er nr. to brænding, hvori glasuren på den glaserede krukke bringes til at smelte og blive blank. For lertøjets vedkommende ca. 1020 - 1040 grader.