| Kløse op |
Er at slå ler op - ælte leret ud i kløse. |
| Kløs |
Er den æltede lerklump, som man anvender til at dreje af. |
| Fodstikker |
Er en lille træpind, eller skinne snittet i profil, således at pottemageren kan stikke en fod af, på den nylavede krukke, inden drejeskiven stoppes. |
| Stikke af |
Den metode man bruger for at forme fodstykket på den nydrejede krukke. |
| Elefantøresvamp |
Svampen har form som et elefantøre og fiskes op fra Middelhavet. På grund af dens bløde og fine overflade og fordi den kan rumme meget vand, har det altid været pottemagerens foretrukne svamp til frihåndsdrejning. |
| Stikmål |
Måleværktøj der anvendes på drejeskiven til at måle højde og bredde på en nydrejet genstand. |
| Vandpotte |
Uundværlig ved drejeskiven, til at dyppe fingrene i og skylle svampen. |
| Centrering |
Er at anbringe lerkløse eller potte, der skal afdrejes (beløves) lige på skivehovedet, mens skiven er i gang. |
| Slikker/smat |
Fabrikeres af pottemageren, når man sidder og drejer, ved at dyppe sine fingre i vandpotten. Til sidst vil spanden være fuld af opslemmet ler-slikker. |
| Dese |
Udtryk for et stigeformet reolsystem, der på værkstedet anvendes til at sætte potbrædder med drejetøj til tørring på. |
| Bærebræt/Potbræt |
Er det bræt potterne står på, efter de er drejet eller støbt. |
| Fadske |
Er en bred træspartel, der bruges til at løfte nydrejet fladtøj af skivehovedet med. |
| Dublering |
Er for at fladtøj (skåle og tallerkner) ikke skal blive skæve under tørringen. De lægges sammen to og to, kant mod kant, helst lige inden helt læderhårde stadie. |
| Endevende |
For at krukker og kander ikke skal stå og tørre i kanten før end i bunden, vendes de med bunden i vejret, på et tidligt tidspunkt. |
|
Beløve/høvle/
pudse af |
Er at afdreje sine potter. Skære/høvle evt. overskydende ler af, udvendig i bunden af potten. Slutte af med svampen. |
| Stydsel/beløvebøs' |
Er en ring af læderhårdt ler, eller gibs - til at afdreje sine potter på. |
| Hankling/hækling |
Påsætning af hanke og øre. |
| Garnering |
Samling af læderhårde lervare, f.eks påsætning af tud på potte. |
| Glitte |
Inden lerkaret er helt tørt, bliver dens overflade gnedet med en glat sten. Det giver en blank og glat overflade. Teknikken kendes fra jydepotters blanke dekoration. |
| Hemmerbort |
Er en bort på et fad, bestående af små prikker lavet med en hemmerpind. Den holdes løst i hånden, så den hopper på kanten rundt på fadet, når drejeskiven sættes i fart. |
| Knækle |
Er et mønster af lodrette riller lavet med drejeskinnen, inden den nydrejede krukke tages af skiven. Et mønster der tit ses på de gamle syltekrukker. |
| Begitning |
Den læderhårde lerpotte overhældes, eller dyppes i en tyndflydende lerslikker f.eks pibeler. |
| Pibeler |
Er en hvid lertype, der bruges til at begitte med. Det blev også anvendt til støbning af kridtpiber - Deraf navnet. |
| Forgløder/skryd/skrø brand |
Er første brænding. De rå tørrede potter brændes for at renbrænde leret og for at give dem styrke til glasering ved ca. 900 grader. |
| Skærv |
Er væggen i en potte af ubrændt eller brændt ler. |
| Blank brand |
Er nr. to brænding, hvori glasuren på den glaserede krukke bringes til at smelte og blive blank. For lertøjets vedkommende ca. 1020 - 1040 grader. |